OM STRIKOGKAFFE

Mit navn er Johanne, og jeg designer strikkeopskrifter til børn og voksne. Stilen er enkel med fine detaljer

MIN VEJ TIL STRIKKERIET

To veninder lærte mig i 2016 at strikke ret, vrang og to masker sammen. I 2018 udgav jeg min første opskrift – en cardigan designet og strikket til min datter.

Kaffen lærte jeg at drikke, da jeg giftede mig med min mand. Han drikker den sort, og det er næsten også sådan, jeg lærte den at kende. Nu kan vi begge ikke undvære den – i hvert fald helst ikke. Det samme gælder strik for mit vedkommende. Det er netop, når strik og kaffe mødes, at jeg slapper af, lader op, kobler ud og samler tankerne.

Strik og kaffe er mit fristed – velkommen! – fyldt med strik, garn, kaffe og fine opskrifter ♡

Siden 2018

STRIKOGKAFFE

Min inspiration til mine designs finder jeg primært i hverdagen, som jeg lever sammen med min mand og to børn. Jeg designer derfor primært strikkeopskrifter til børn, men stakken af opskrifter til voksne er stødt stigende. Stilen er enkel med fine detaljer. For mig handler strik om at koble af, hygge mig og have det sjovt. Det skal også gerne kunne udfordre mig og lægge op til kreative eksperimenter.

En del af det, du finder hos mig, er derfor med til netop dette – at udfordre dig kreativt. Det gør jeg blandt andet ved at udvikle opskrifter, der er designet helt eller delvist til at blive strikket af restegarn eller ved at én opskrift kan bruges på flere måder.

Strikogkaffe er ikke min fuldtidsbeskæftigelse, men et hobbyprojekt jeg nyder at arbejde med, når tiden er til det! Jeg er 30 år gammel, småbørnsmor, gift på 9. år og nyligt førstegangs-husejer. I 2022 fik jeg en kandidatgrad i Kommunikation, som også er det jeg arbejder med til daglig. Her sidder jeg med styring af både webshop, hjemmeside og sociale medier – alt det jeg elsker ved siden af strikkerierne.

Hvis du vil se mere til min hverdag med strik, kaffe, kreativitet og inspiration kan du finde mig på Instagram under navnet @strikogkaffe.

Velkommen til mit univers ♡